Franske islamister planlagde kidnapninger

3. april 2012 17:21 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Franske islamister planlagde kidnapninger
Billede mangler

Fransk politi forsøger at rydde op blandt islamistiske rødder efter drabene i Toulouse.
Ifølge nyhedsbureauet AFP bekræfter flere kilder, at nogle af de 16 anholdte islamister har haft planer om at lave kidnapninger.
Blandt andet skulle en jødisk dommer fra Lyon være et mål for islamisterne.
Lederen af Frankrigs Centrale Direktorat for Indenlandsk Efterretningstjeneste (DCRI), Bernard Squarcini, har tidligere beskrevet de anholdte som franske statsborgere, der er involveret i krigslignende træning, med forbindelse til voldelig religiøs indoktrinering.
En kilde ved politiet fortæller AFP, at 12 af de anholdte vil blive undersøgt for planlægning af terror.
Nogle af de anholdte tilhører en formodet ekstremistisk grupper, der hedder Forsana Alizza. Chefen for gruppen blev mandag overført til Paris, hvor han skal møde en anti-terror-dommer.
De anholdte må ifølge fransk lovgivning tilbageholdes i fire dage.
Anholdelserne er sket, efter at en 24-årig mand dræbte syv personer i Toulouse for to uger siden, før politiet skød ham.
Kort efter blev 19 anholdt, hvoraf tre nu er løsladt, mens politiet undersøger de sidste.
I forbindelse med Frankrigs øgede fokus på islamister, blev fem såkaldte militante islamister og radikale islamiske præster desuden udvist fra landet i går.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu