Fredericia fyrer cheftræner

8. april 2013 14:33 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fredericia fyrer cheftræner
Billede mangler

Ambitiøse Fredericia i landets næstbedste fodboldrække har fået en rædselsfuld start på forårssæsonen. Tre nederlag i tre kampe lyder realiteterne på. Det blev for meget for klubbens ledelse, der mandag valgte at fritstille holdets træner, Thomas Thomasberg.

Således oplyser klubben på sin hjemmeside, at Thomas Thomasberg pr. dags dato er fritstillet, mens den nye midlertidige trænerduo bliver klubbens koncept-manager Allan Simonsen og den hidtidige assistent og angrebstræner Steen Tychosen.

– Vi har været meget glade for den periode, hvor vi har haft Thomas Thomasberg. Han har arbejdet forbilledligt og er en fantastisk person. Han har arbejdet stenhårdt for at opnå succes for FC Fredericia, men det er desværre ikke lykkedes, hvorfor vi i dag har besluttet at stoppe samarbejdet, siger direktør Stig Pedersen til klubbens hjemmeside.Thomas Thomasberg har været i den jyske klub siden 2010, hvor til han blev hentet efter en god periode i FC Hjørring.

Fredericia er placeret som nummer seks i tabellen og er hele 14 point fra den nærmeste oprykningsplads.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu