Frederik Løchte får ny double-makker

17. februar 2013 16:53 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Frederik Løchte får ny double-makker
Billede mangler

Frederik Løchte Nielsen skrev dansk tennishistorie, da han sammen med briten Jonathan Marray gik hele vejen og vandt herrernes double-turnering ved sidste års udgave af Grand Slam-turneringen i Wimbledon.

 

Siden har Frederik Løchte Nielsen og Jonathan Marray stoppet deres samarbejde, men nu har danskeren i stedet fundet sammen Jerzy Janowicz fra Polen. Det skriver TV2 Sporten.

Den danske Wimbledon-mester indtager i øjeblikket pladsen som nummer 21 i verden på ATPs doublerangliste. Her er Jerzy Janowicz nummer 178.

Den nye dansk-polske konstellation skal første gang i ilden, når de i den kommende uge stiller til start ved indendørs ATP-turneringen i Marseille i Frankrig. Her møder Frederik Løchte Nielsen og Jerzy Janowicz det britiske double-par Ken Skupski og Jamie Delgado i første runde.

Siden Frederik Løchte Nielsen og Jonathan Marray stoppede deres makkerskab i november 2012, har den danske tennisprofil også optrådt sammen med svenske Johan Brunström ved Australian Opens double-turnering.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu