Froome sejrede foran Contador

9. marts 2013 17:29 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Froome sejrede foran Contador
Billede mangler

Team Skys Chris Froome kunne lørdag eftermiddag lade sig hylde som sejrherre af fjerde etape i det italienske etapeløb Tirreno-Adriatico.

 

Dagens etape bød på en 173 kilometer lang bjergrute fra Narni til Prati di Tivo, hvor rytterne skulle passere tre store stigninger.Som det så ofte er tilfældet på sådanne etaper var en gruppe bestående af fire ryttere hurtigt i udbrud, men da afslutningen nærmede sig, blev udbryderne opslugt af det velsmurte Sky-tog.

Herefter indledte Team Saxo-Tinkoff-stjernen Alberto Contador det første af sine angreb. Men spanieren formåede aldrig for alvor at vriste sig fri af Sky-mandskabet, der mandsopdækkede Riis’ klatrer op ad bjergryggen.

Contador gav dog ikke så let op, og med knap fire kilometer til målstregen forsøgte han endnu en gang at slå et afgørende hul. Men heller ikke denne gang var accelerationen stor nok til at sætte konkurrenterne i skak. Herefter var kræfterne sluppet op, og Contador måtte lade sig passere af flere store navne ind mod målstregen, hvor britiske Chris Froome i sidste ende kunne køre over målstregen som dagens vinder.

Resultat af 4. etape

1 Christopher Froome – Sky Procycling 4.41.31

2 Mauro Santambrogio – Vini Fantini-Selle Italia 0.06

3 Vincenzo Nibali – Astana Pro Team 0.11

4 Michal Kwiatkowski – Omega Pharma-Quick Step 0.13

5 Christopher Horner – RadioShack Leopard 0.15

6 Alberto Contador Velasco – Team Saxo-Tinkoff

Samlet stilling

1 Michal Kwiatkowski – Omega Pharma-Quick Step 16.04.59

2 Christopher Froome – Sky Procycling 0.04

3 Vincenzo Nibali – Astana Pro Team 0.16

4 Alberto Contador Velasco – Team Saxo-Tinkoff 0.30

5 Rigoberto Uran Uran – Sky Procycling 0.33

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu