Frygter for treårigs hørelse efter bilbombe

26. december 2011 19:47 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Frygter for treårigs hørelse efter bilbombe
Billede mangler

Den bilbombe, der juleaften kunne have kostet en 32-årig mand og hans treårige datter livet i Randers, kommer til at give de to efterveer længe endnu.
Til TV 2 Østjylland fortæller faren, der ikke ønsker at få sit navn frem, at bomben langt fra er glemt.
“Det ringer for mine ører, så jeg har i hvert fald fået høreskade på begge ører, og jeg frygter det samme for min lille datter. Hun er blevet undersøgt, og trommehinden er ikke sprunget, men vi skal holde hende under observation for at se, om hun tager sig til ørerne,” siger han til tv-stationen.
Politiet ønsker mandag ikke over for Newspaq at give yderligere oplysninger i sagen.
Efterforskerne har tidligere, at man ikke umiddeltbart knytter bomben til rockermiljøet, sådan som der har været spekuleret i.
Bombeeksperter har fastslået, at bomben var kraftig nok til at dræbe.
Kilde: TV 2 Østjylland

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu