Fuentes frikender Riis: Har aldrig haft noget med ham at gøre

2. april 2013 15:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fuentes frikender Riis: Har aldrig haft noget med ham at gøre
Billede mangler

Hamiltons historie om, at Bjarne Riis og bloddopinglægen Fuentes personligt har mødt hinanden på et hotelværelse i forbindelse med et spansk cykelløb, bliver nu skudt ned af Fuentes selv.

 

– Jeg kender ikke Bjarne Riis personligt. Jeg ved selvfølgelig, hvem han er fra billeder og så videre, men jeg aldrig haft noget med ham at gøre, siger Fuentes til sporten.tv2.dk.

Hamilton siger jo, at Riis henviste ham til dig?

– Hamilton har sagt meget forkert. Han har mange interesser, blandt andet at tjene penge ved at sælge sin bog. Og derfor siger han måske, som han gør. Men det er forkert. Bjarne Riis har jeg intet personligt kendskab til, understreger Fuentes.

Dermed får Bjarne Riis fuld opbakning til sin egen påstand fra august 2012, hvor han i forlængelse af Tyler Hamiltons bog ‘The Secret Race’, hvori han bliver beskyldt for at have formidlet en kontakt mellem den daværende Team CSC-stjerne og bloddopinglægen Fuentes, udtalte følgende:- Jeg kender ikke Fuentes, jeg har aldrig nogensinde mødt ham.

Siden har han ikke villet kommentere Hamiltons og andres beskyldninger mod ham.

Sporten.dk følger op på sagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu