Fuentes om Riis: Må spørge min advokat

29. januar 2013 17:44 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fuentes om Riis: Må spørge min advokat
Foto: Facebook.
Bjarne Riis

Bjarne Riis. Foto Facebook.

Eufemiano Fuentes kan sidde med en vigtig nøgle i forhold til mange uafklarede dopingspørgsmål.

 

Set med danske øjne er det mest interessante, om Bjarne Riis har samarbejdet med Fuentes. Dét hævder Tyler Hamilton, imens Riis afviser overhovedet at kende Fuentes.

Sporten.dk overværede Fuentes’ afhøring i retten i Madrid tirsdag. Inden mødet sagde Fuentes, at han ville udtale sig bagefter. Men det skulle vise sig er blive bagefter hele sagen, og ikke kun dagens retsmøde.

Er du klar til at snakke nu?

– Når alt er færdigt, ja.Ikke i dag?

– Hvornår slutter retssagen? Efter retssagen.

Okay, men kan du bare fortælle mig, om du kender Bjarne Riis?

(tænkepause)

– Jeg må spørge min advokat, svarede Fuentes, inden han sagde, at den lange retssag havde gjort ham træt, og at han gerne ville gå.

På vej ud af retten forsøgte vi igen at komme nærmere et svar på, om Fuentes og Riis har haft et samarbejde. Men her var Fuentes akkompagneret af sin advokat.

– Jeg har ikke tilladelse til at komme med nogen erklæring. Når sagen er slut, så skal jeg nok snakke. Det lover jeg.

Har du nogensinde arbejdet med andre ryttere fra Saxo Bank?

– Jeg er virkelig ked af det, men jeg kan ikke sige noget på nuværende tidspunkt. Jeg håber I vil have mig undskyldt, afsluttede Fuentes lige inden han blev ramt af et hav af fotografer og TV-kameraer, som fulgte ham hen til taxaen.

Fuentes blev afhørt i over tre timer tirsdag. Retssagen fortsætter onsdag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu