Lars Werge: Riis kan kun være tilfreds

2. april 2013 18:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Lars Werge: Riis kan kun være tilfreds
Billede mangler

Tirsdag eftermiddag fortalte dopinglægen Eufemiano Fuentes i retten i Spanien, at han intet tilhørsforhold har eller har haft til Bjarne Riis. Og den udmelding er en klar styrkelse af Bjarne Riis’ troværdighed.

– Det er en styrkelse for Riis. Han kan kun være tilfreds. Tidligere har det været ham mod Hamilton, men man må gå ud fra, at når Fuentes udtaler sig i en retssag, så er han nok mere interesseret i at sige sandheden end han ellers ville være, siger Lars Werge, der har arbejdet med cykelsport som sit hovedstofområde i mange år.

Lars Werge er dog ikke helt overbevist om Riis’ uskyld, men for nu må det være et spørgsmål om individuel vurdering.

– Formelt set er der ikke nogen sag ved Bjarne Riis, men troværdigheden må man jo hver især gør op. Tror man på Bjarne Riis eller tror man på hans ryttere? Om det frikender Riis for viden eller indsigt i sagen er svært at vurdere med alt det, der er kommet ud i foråret med Michael Rasmussen og hele Rabobank-sagen. Alle de ting, der tyder på, hvor gennemorkestreret det hele er. Det er ærgerligt, hvis Riis er lige så ren som en nyvasket barnerumpe, at man stadigvæk har mistro til ham. Men det har jeg nok stadigvæk. Ikke til Riis som sådan, men til begivenhederne fra den tid, siger Lars Werge.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu