Så ha’ dog ?lidt tillid

20. april 2013 15:24 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Så ha’ dog ?lidt tillid
Billede mangler

Hvordan overbeviser man kritikere om, at man ikke tager doping, når størstedelen af ens forgængere har gjort det?

 

Den problematik har den 28-årige Astana-rytter Jakob Fuglsang helt inde på livet. Han lever ligesom alle andre professionelle cykelryttere med mistanken om doping. Alt sammen bygget på, hvad de tidligere cykelstjerner foretog sig, da de vandt store sejre.

Fuglsang er træt af det. Det fortæller han, da BT besøger ham på Astanas hotel i Liège i dagene op til sæsonens sidste forårsklassiker, Liège-Bastogne-Liège. Han kan som sådan godt forstå, at udefrakommende kan tvivle på sportens renhed, når Lance Armstrong, Michael Rasmussen og alle de andre er blevet afsløret i at have væltet sig i et massivt brug af doping. Men Fuglsang er lidt træt af, at han skal betale prisen for deres synder. Mistanken er der hele tiden, og ligegyldigt hvad nutidens aktører i sporten gør og siger, så hjælper det ingen.

Når man har hørt så mange dopinghistorier, kan du så forstå, hvis folk udefra tænker om jer cykelryttere, at I må være dopede?

– På en eller anden måde kan jeg ikke forstå det, for det er som om, at folk ikke har fattet, at vi er den sport, der gør mest for at få ryddet op. Vi har whereabouts, blodpas, blodprøver og dopingprøver uden for konkurrence. Vi er dem, der gør mest for at få ryddet op og få en ren sport, men alligevel skal vi svines til. Et eller andet sted må man bare håbe og tro på, at de, der skal lave kontrollerne, har så meget styr på det, så sporten er så ren som mulig. Den almindelige dansker bør også sige, at indtil det modsatte er bevist, så må de tro på, at de er rene.

– Jeg kender også folk, som siger, at det jo ikke engang er muligt at gennemføre det, vi cykelryttere gør. ’I kører 200 km hver dag i Frankrig i tre uger, og i Spanien kører I på 21 pct.-stigninger i otte kilometer. Det er jo ikke muligt som almindelig person’. Og jeg kan egentlig godt forstå, at folk synes, det virker umenneskeligt. Hvis man sender en almindelig dansker ud på en Tour de France-etape, så vil han ikke stå op næste dag. Og det gør vi dag efter dag. Men det er trods alt vores arbejde, og det er kun dét, vi laver hele tiden. Det er så ekstremt, at folk har svært ved at tro, at det er muligt at gøre uden at dope sig. Men det kan altså lade sig gøre, hvis man træner og har en form for talent for det.

Men når vi hører, at der har været så meget doping i cykelsporten, kan du så ikke forstå, hvis der er mistillid til jer?

– Jo, det kan jeg godt. Men så skal man også tænke på, at det er noget, der ER sket. Det var Bjarne Riis, Jesper Skibby, Rolf Sørensen og Brian Holm. Udover Michael Rasmussen, som skaber dårlig opmærksomhed for os alle, hvor mange danske ryttere har der så været over de seneste ti år, som er blevet testet positive? Alex Rasmussens sag handlede ikke om doping, men om whereabouts. Men derudover er der ikke nogen. Jeg mener bare; så ha’ dog lidt tillid til folk.

– I sidste ende lærer vi at leve med det. Hvis ikke man kan acceptere det, så må man stoppe som cykelrytter. Jeg er blevet spurgt, hvordan jeg kunne vælge at skifte til Astana, men jeg kan lige så godt sige omvendt: Hvordan kan man vælge Team Saxo-Tinkoff? Hvis man tror Astana er værre end Team Saxo-Tinkoff, hvad angår tidligere dopingsager, så kan man godt tro om igen. Men så bare, fordi det er et kazakisk hold, så er det åbenbart meget værre, end fordi det er gode Bjarne Riis. Det kunne lige så godt være, at jeg var endt på Saxo-Tinkoff, men min pointe er bare, at verden er ikke så sort/hvid.

Hvordan er tilliden rytterne imellem? Tænker man også nogle gange, at andre ryttere er dopede?

– Der er nogle, der er rigtigt hurtige til at snakke dårligt om andre, hvis de kører stærkt. Man kan godt høre nogen sige ’hold da kæft, han kører stærkt ham der. Hvad har han fået til morgenmad?’. Men jeg ved jo også, at nogle gange kører jeg også selv stærkt og sidder med fornemmelsen af, at hvis jeg kommer af sted, så er der ikke nogen, der kan hente mig.

Anti Doping Danmark er i øjeblikket i gang med en stor efterforskning. Vil du have noget at fortælle, hvis de kontakter dig?

– Jeg vil ikke have noget at fortælle. Jeg har aldrig set doping, og jeg er aldrig blevet tilbudt doping af nogen, så jeg har ikke noget at fortælle. De kan ringe, hvis de har lyst, og jeg skal nok stille op, men jeg tror ikke, jeg har noget at byde ind med.

– Forhåbentlig kan det oprydningsarbejde, der er i gang i cykelsporten være med til at forebygge snyd. Det kan godt være, at man kan tage doping og vinde Liège-Bastogne-Liège i dag uden at blive taget med det samme, men det kan være, at man bliver taget tre-fem år efter, og så står man med ingenting. Det håber jeg kan være med til at holde folk fra at tage doping.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu