Fuglsang sluttede hæderligt i Katalonien Rundt

24. marts 2013 18:28 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Fuglsang sluttede hæderligt i Katalonien Rundt
Billede mangler

Den samlede vinder af Katalonien Rundt blev Team Garmin-Sharps Daniel Martin, der efter syv etaper kunne lade sig hylde – vel vidende, at prominente navne som Joaquim Rodríguez, Michele Scarponi og Bradley Wiggins sad med i det stjernebesatte felt.

 

Løbets sidste etape bød på 122 flade kilometer langs den spanske kyst fra byen El Vendrell til Barcelona.

Her formåede fire ryttere at holde sig foran feltet, og etapen blev vundet af Thomas De Gendt (Vacansoleil), der formåede at tvinge cyklen ind over målstregen foran David López (Sky), Robert Kiserlovski (Radioshack) og Michele Scarponi (Lampre).

Danske Jakob Fulgsang (Astana) kom ind blandt de forreste i hovedfeltet 21 sekunder efter udbryderne, og dermed sluttede han samlede set 1 minut og 58 sekunder efter Daniel Martin, hvilket kastede en 11.plads af sig.

Bedste rytter fra Bjarne Riis’ Team Saxo-Tinkoff blev Chris Anker Sørensen, der sluttede som nummer 23.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu