Ballade i luften: Fuld lette tvang fly til at nødlande

5. april 2013 10:53 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ballade i luften: Fuld lette tvang fly til at nødlande
Foto: Facebook

En 24-årig mand fra Letland var så beruset og opførte sig så ustyrligt, at kaptajnen på det Ryanair-fly, manden var med torsdag aften, måtte nødlande i Billund Airport. Det skriver jv.dk.

 

Den 24-årige lette steg på flyet i Manchester, og det skulle efter planen først lande i den lettiske hovedstad, Riga. Men ved 18.30-tiden nødlandede flyet på dansk grund.

Ved landingen blev manden sat af flyet og overdraget til politiet, der ifølge jv.dk satte ham i detentionen. Han kan nu se frem til en bøde i kølvandet på sin optræden i luften.

Det er op til Ryanair at vurdere, om selskabet vil kræve erstatning for de omkostninger, den uventede landing har resulteret i.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu