Fuld mand sparkede kvindelig betjent i hovedet

21. oktober 2011 09:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Fuld mand sparkede kvindelig betjent i hovedet
Billede mangler

En 52-årig mand kan i dag vågne op – ikke bare til tømmermænd – men også til en sigtelse for vold mod en kvindelig betjent.
 
Episoden fandt sted på Lilliendalsvej i Mern ved Vordingborg. Her blev politiet kaldt ud torsdag aften omkring klokken 21 til en fuld mand, der havde lagt sig til at sove i en have.
 Annonce: Få B.T leveret hver dag i en måned. Klik her
 
I første omgang var Falck blevet tilkaldt, men den 52-årige ønskede ikke deres hjælp. Derfor blev det i stedet en politiopgave.
 Sparkede under kørsel
Patruljen mente, at den 52-årige var så fuld, at han ikke kunne klare sig selv. Derfor blev han anholdt og sat ind i politibilen, hvorefter betjentene satte kurs mod stationen i Vordingborg.
 
Undervejs sparkeden den 52-årige pludseligt ud efter den kvindelige betjent, der kørte bilen. Han ramte hende i hovedet. Betjenten kom ikke noget til, men den 52-årige bliver nu sigtes for vold mod betjenten og skal afhøres nærmere om sagen, når han er blevet ædru.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu