Fundet med 45 stjålne cykler i kassevogn

19. juni 2012 18:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Fundet med 45 stjålne cykler i kassevogn
Billede mangler

Det så mistænkeligt ud, da to mænd stod og læssede massevis af cykler op på en litauisk kassevogn en helt almindelig formiddag i starten af maj.
En kvik og opmærksom borger undrede sig over optrinnet og ringede til politiet.
Kort tid efter anholdt en politipatrulje de to mænd – 19 og 37 år gamle – som siden blev varetægtsfængslet. De 45 cykler på kassevognen var nemlig stjålne og ifølge politiet på vej til Litauen.
Tirsdag fik mændene deres dom ved Retten i Glostrup og blev begge dømt for cykelhæleri, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Den 19-årige fik 80 dages fængsel, mens den 37-årige fik fire måneders fængsel. Begge blev udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år, melder politiet.
Den yngste af mændene erkendte hæleri af en enkelt cykel, hvorimod den ældre nægtede kendskab til både cykler og kassevogn. De modtog begge dommen.
/ritzau/

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu