Fupmails: Denne regning skal du ikke betale!

5. december 2012 09:51 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Fupmails: Denne regning skal du ikke betale!
Billede mangler

Man skal passe på – selv når der kommer rykkere fra store velrenommerede firmaer.
 
Har du også fået en mail fra TDC, der giver udtryk for, at du er i restance fordi din konto ikke er valideret?
 
Mailen lyder sådan her:
”dyrt(e) kund(e),                                                                                            
TDC er glad for at tælle du blandt sin klient (s) og tak for din loyalitet.
Betaling af din sidste faktura TDC n° 118997063/1 den 03/11/2012 en mængde 101,00 kr.
forbindelse med din konto er ikke valideret.
Brug for hjælp forstå din regning? Se vores forklarende guide.
Kontroller, at din betaling til fortsat at drage fordel af alle vores services kan du foretage din betaling i dag. Brug dit kreditkort :
Blot ring eller indstille online ved at klikke på hyperlinket nedenfor ”
 
Som den opmærksomme læser sikkert har opdaget, så er mailen skrevet på ubehjælpsomt dansk. Det er en af de første indikatorer på, at der er fup med i spillet.
 
Afsenderne forsøger at få dig til at indtaste dine registreringsnumre og kontonumre – eller dit dankortnummer med tilhørende sikkerhedskode.
 
Men lad være. Er du i tvivl så ring altid til det firma, der tilsyneladende har udstedt regningen og kontroller, at der virkelig er en restance.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu