Fynbo bag tremmer for skyderi

29. januar 2012 13:18 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Fynbo bag tremmer for skyderi
Billede mangler

Man giver sig ikke ustraffet til at skyde løs i et forsamlingshus med sit jagtgevær. Det må en 42-årig mand sande, efter Fyns Politi her i dag har fået ham varetægtsfængslet foreløbig frem til 24. februar sigtet for netop den handling. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Den sigtede havde været med på jagt i går i egenskab af medhjælper. Efterfølgende var der så jagtfest i Allerup Forsamlingshus, og det var her, det hele løb af sporet.
Den 42-årige forlod festen, men returnerede så med et dobbeltløbet jagtgevær. Der var oversavet.
Her gav han sig til at skyde mod et maleri af en hest; i øvrigt opfordret til skyderiet af de syv tilstedeværende festgæster.
Hestemaleriet var et decideret vægmaleri, og nu har væggen taget markant skade af de to haglbyger.
Den sigtede har erkendt sin udåd og i øvrigt valgt ikke at kære fængslingen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu