Galleri: Køb håndboldstjernen Lars Christiansens luksusvilla

6. marts 2013 20:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Galleri: Køb håndboldstjernen Lars Christiansens luksusvilla
Sådan ser Lars Christiansens luksusvilla ud. Foto: Estate.

Lidt over fire millioner kroner skal du have op af lommen for at købe den tidligere landsholdsstjerne Lars Christiansens luksusvilla med udsigt over Kolding Fjord.

 

En af Danmarks største håndboldstjerner nogen sinde, Lars Christiansen, har sat sin luksusvilla med udsigt over Kolding Fjord til salg.

Lars Christiansen fandt i efteråret igen sammen med sin ekskone Christina Roslyng. Nu sælger han sit skønne hus for 4.365.000 kroner, hvilket er 440.000 kroner mere, end hvad han selv gav for boligen i 2010. Det skriver boliga.dk.

Huset ligger på Fjordvej, der – målt på den offentlige vurdering – har de næsthøjeste kvadratmeterpriser på villaer i hele Region Syddanmark, og den pensionerede håndboldspillers bolig er da heller ingen undtagelse.

Kvadratmeterprisen på villaen er på over 39.000 kroner, men så er der også udsigt over Kolding Fjord.

Tag en rundtur i billedgalleriet over artiklen og se hvordan du kan komme til at bo, hvis du har rå til huset.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu