Geel Skov: Død kvinde var den efterlyste Alice Pedersen fra Hørsholm

9. april 2012 21:54 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Geel Skov: Død kvinde var den efterlyste Alice Pedersen fra Hørsholm
Billede mangler

Alice Pedersen fra Hørsholm blev mandag middag fundet død i Geels Skov mellem Holte og Virum – hun har været efterlyst siden onsdag.
Tirsdag før påske var sidste gang nogen så den 65-årige Alice Pedersen fra Hørsholm. Hun forlod sit hjem klokken 8 for at tage til gymnastik – mandag ved middagstid blev hun fundet af nogle forbipasserende i Geels Skov mellem Holte og Virum.
 
Det blev slået fast mandag aften ved en identifikation. Alice Pedersen havde desuden både Dankort og mobiltelefon på sig. Ifølge eb.dk var mobiltelefonen slukket og der har ikke været hævet på Dankortet siden Alice Pedersen forlod sit hjem.
 
Der er ikke tegn på, at der skulle være sket en forbrydelse i forbindelse med Alice Pedersens død.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu