Georgiske dødsfald pletter danske juletræer

8. december 2011 07:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Georgiske dødsfald pletter danske juletræer
Billede mangler

Når træet er tændt, indfinder julefreden sig, men hvad der går forud, er knap så idyllisk.
Georgiske kogleplukkere sætter nemlig livet på spil for at høste de frø der skal blive til danske juletræer, skriver Politiken.
Kogleplukkerne klatrer ofte i 30-40 meters højde uden sikkerhedsudstyr, og det ender ofte voldsomme styrt. I september døde en kogleplukker under arbejdet med at indsamle frø til et dansk firma.
Danmark importerer 70 procent af de georgiske kogler, men formand for dansk Juletræsdyrkerforening Claus Christensen, forsikrer, at de tager sikkerheden meget alvorligt.
“Vi har en løbende dialog med frøhandlerne om det her – både på nationalt og internationalt niveau. Frøhandlerne siger, at de stiller sikkerhedsudstyret til rådighed, men vi ser jo ikke alt. Det er beklageligt, hvis en er faldet ned, fordi han ikke har brugt udstyret. Og hvis han ikke har fået stillet udstyret til rådighed, så synes jeg faktisk, det er ret alvorligt,” siger formand Claus Christensen til Politiken.
Ifølge Politikens oplysninger er problemet imidlertid større end ét enkelt dødsfald. Avisen mener, at mellem tre og otte koglesamlere yderligere er døde under arbejdet.
Den danske konsul i Georgien mener, at der skal mere kontrol med de danske firmaer, fordi de ikke altid lever op til deres ansvar.
“Der er uden tvivl et sikkerhedsproblem i branchen. Det er simpelthen ikke godt nok, som det ser ud lige nu, for det er ikke alle plukkere, der bruger sikkerhedsudstyr. Alle danske firmaer skal vise, at de har viljen til at sørge for 100 procent sikkerhed for de georgiske kogleplukkere, siger konsul Esben Emborg til Politiken.
Kilde: Politiken

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu