Gik over skinnerne og blev ramt af tog

8. august 2012 12:34 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Gik over skinnerne og blev ramt af tog
Billede mangler

Et tog har onsdag morgen ramt en 45-årig mand på Holme-Olstrup Station, der ligger i nærheden af Næstved.
Manden er kørt til Rigshospitalet, og hans tilstand er endnu ukendt.
– Vi ved, at han har fået nogle skader i ansigtet, siger vagtchefen ved Sydsjællands- og Lolland-Falster Politi.
– Men hvor slemt det er, ved vi på nuværende tidspunkt ikke.
Ulykken fandt sted klokken 7:30 og skete tilsyneladende, da den 45-årige mand krydsede sporene, men pludselige fortrød og vendte om igen.
Samtidig kom der et tog kørende ind på stationen, som ramte ham.
– Vi ved ikke helt præcist, hvad der er sket. Men nu skal vi i gang med at forhøre vidner og undersøge togsporene, fortæller vagtchefen fra Sydsjællands- og Lolland-Falster Politi.
Politiet har snakket med togføreren, men hvad der helt præcist er kommet frem, kan de på nuværende tidspunkt ikke fortælle.
Manden, som er kommet til skade i togulykken, bor i Næstved.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu