Giro-boss: Danmark har gjort det fantastisk

8. maj 2012 14:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Giro-boss: Danmark har gjort det fantastisk
Billede mangler

Giro d’Italia leverede en vaskeægte cykelfest med tre etaper i Danmark, og nu er det hele forbi.
Samlet over de tre dage deltog omkring en halv million danskere i festen, som var så god, at løbsdirektør Michele Acquarone meget gerne havde fortsat løjerne i Danmark.
– Alt har været storartet i Danmark. Folk har været så gode og meget søde. Jeg kunne ikke have forestillet mig, at det ville blive så godt, siger Acquarone.
– Det bliver hårdt for mig at forlade Danmark. Jeg har lyst til at blive, tilføjer bossen, der har været imponeret af de danske medarrangører og passionen for cykling hos det danske folk.
– Alt har været godt ude på vejene. Jeg ved ikke, hvordan det har været på dansk tv, men jeg håber, at de har været glade for det, fortæller cykelbossen.
Efter tre etaper – to omkring Herning og en enkelt med start og mål i Horsens – forlod Giro-feltet mandag aften Danmark for at flyve til Verona i Italien. Verdens næststørste etapeløb fortsætter onsdag med en holdtidskørsel.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu