Giro-vinder forlader hold efter dopingundersøgelse

22. februar 2013 17:15 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Giro-vinder forlader hold efter dopingundersøgelse
Billede mangler

Den italienske cykelrytter Michele Scarponi var kommet i dopingens fedtefad som følge af dopingsagen Operacion Puerto. Det betød, at hans italienske hold Lampre i slutningen af sidste år suspenderede ham, indtil de havde foretaget deres egen undersøgelse af Scarponi og hans dopingforbindelser.

 

Fredag eftermiddag oplyser Lampre, at Scarponis suspension er ophævet, men at kontrakten bliver ophævet efter denne sæson.

– Samarbejdet mellem cykelrytteren Michele Scarponi og Team Lampre-Merida slutter d. 31. december 2013, skriver Lampre i en pressemeddelelse.

Det italienske cykelhold oplyser, at Michele Scarponi frivilligt er gået med til at ophæve sin kontrakt omgående, hvis der kommer yderligere belastende materiale frem om ham i forbindelse med Operacion Puerto. Indtil da fortsætter Scarponi med at køre i den lyserøde og blå trikot.

Michele Scarponi, som vandt Giro d’Italia i 2011, har indrømmet, at han var kunde hos dopinglægen Eufemiano Fuentes under kodenavnet “Zapatero”.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu