Goodson stadig Brøndby-anfører efter kollapset skifte

13. februar 2013 14:28 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Goodson stadig Brøndby-anfører efter kollapset skifte
Billede mangler

I januars transfervindue var han på vej til Tyrkiet, men Clarence Goodsons skifte til Orduspor blev i sidste ende ikke til noget.

På trods af at amerikaneren var tæt på at skifte, og at han sad på bænken i en del af efteråret, understreger Auri Skarbalius, at Goodsons status ikke har ændret sig.

– Alle spillere er jo til salg, og hvis der kommer et tilbud, får spillerne det at vide. Hvis klubberne så er enige, er det næste træk spillerens. Og sådan var det i Goodsons tilfælde, og det kan også ske for andre spillere, siger Auri Skarbalius til sporten.dk

– Men ellers er der intet forandret mht. Goodson. Jeg vil stadig bruge Goodson, og hvis han spiller, er han også anfører. Men han skal naturligvis gøre sig fortjent til at spille, siger Skarbalius, der ellers ikke vil kommentere på det nyligt lukkede transfervindue.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu