Google hylder Peter Carl Fabergé på 166 års fødselsdag

30. maj 2012 00:04 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Google hylder Peter Carl Fabergé på 166 års fødselsdag
Billede mangler

Peter Carl Fabergé, russisk juveler, der er kendt for at lave 57 påskeæg også kaldet Fabergé-æggene, hyldes af Google på sin 166 års fødselsdag.
 
Når søgemaskinen Google i dag hylder Peter Carl Fabergé på dagen, hvor den russiske juveler ville være fyldt 166 år, hvis han stadig var i live, så er der god grund til også at kippe lidt med det danske flag. For Peter Carl Fabergés mor, Charlotte Jungsted, var nemlig dansker.
 
I dag står Googles ellers velkendte logo noget anderledes, end det plejer – nemlig skrevet med påskeæg – som hyldest til Peter Carl Faberge, der den 30. maj blev født i Sankt Petersborg.
 
Peter Car Fabergé lavede i alt 57 Fabergé-æg i sin tid som russisk juveler.
 
Påskemorgen i 1885 gav Den russiske zar Alexander den 3. kejserinde Maria Fjodorovna det første æg fra juveleren Carl Fabergés værksted. Og det var det enkleste: Ægget var hvidt, men dets forgyldte indre indeholdt en lille høne af guld. Og inde i den fandtes en model af den russiske kejserkrone, inden i hvilken der hang et rubinæg. Kejserkronen og rubinægget er idag forsvundet. 
Det var starten på en tradition som i stil, håndværksformåen og symbol minder os om monarkiske tilstande og revolution, om sublim forfinelse og en tid i forfald.
 
Efter den russiske revolution i 1917 flygtede han til Schweiz, hvor han døde den 24. september 1920.
 
Google bruger ofte deres forside på at hylde afdøde personer eller store nationale og internationale mærkedage.
 
Tidligere i år har Google hyldet lynlåsens opfinder Gideon Sundback, og den engelske arkæolog Howard Carter der fandt Tut Ankh Amons grav – men også Mors dag samt Arbejdernes Internationale Kampdag har fået hyldest på Google i år.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu