Græsk parti vil henrette kriminelle indvandrere

3. april 2013 11:30 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Græsk parti vil henrette kriminelle indvandrere
Billede mangler

GRÆKENLAND: Grækenlands højreradikale parti »Gyldent Daggry« vil ifølge netavisen ekathimerini.com have genindført dødsstraffen. Den skal kun gælde for kriminelle indvandrere, som, partiet mener, har gjort landet til en »jungle«.

 

Ifølge »Gyldent Daggry« skal dødsstraffen gælde udlændinge, der har begået voldelige forbrydelser, og partiet foreslår i samme ombæring, at politiet skal rustes med militære våben for bedre at kunne håndtere de svært bevæbnede udenlandske bander.

Dødsstraffen blev afskaffet i Grækenland i 1993 og blev senest brugt i 1973.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu