Greenpeace-aktivister dømt for GPS-stunt

25. april 2012 15:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Greenpeace-aktivister dømt for GPS-stunt
Billede mangler

Østre Landesret idømte onsdag Greenpeace en bøde på 25.000 kroner for at sætte GPS-sendere på fem fiskekuttere i Gilleleje, mens en enkelt aktivist er blevet dømt til at betale 15 dagbøder á 150 kroner.
GPS-aktionen havde til formål at vise, at fiskerne fiskede ulovligt, og da det faktisk lykkedes at dokumentere ulovlighederne, blev Greenpeace i første omgang frikendt i Byretten.
Landsretten lagde dog vægt på, at installering af overvågningsudstyr på fiskekutterne var en fredskrænkelse, der ikke står mål med det, man ville bevise.
Greenpeace’ generalsekretær for Norden, Mads Flarup Christensen, er skuffet over landretsdommen
– Vi er rigtig kede af, at Landsretten ikke er enig med Byretten, der fandt, at vores aktion var fuldt berettiget, fordi den rent faktisk var med til at standse en endnu større forbrydelse, siger Mads Christensen til Newspaq.
Mads Flarup Christensen siger yderligere, at Greenpeace nu vil appellere dommen til Højesteret.
– Vi ønsker, at Højesteret skal tage stilling til det principielle spørgsmål om husfredskrænkelsen var berettiget eller ej. Byretten mente, ligesom os, at det var en berettiget krænkelse af fiskernes husfred, da aktivisterne gik op på dækket af de fem trawlere, fordi aktionen indtil nu har ført til domfældelse af indtil videre fire fiskere og anklager mod yderligere seks. Derudover har en lang række borgere og forening anmeldt det ulovlige fiskeri til myndighederne igennem årene uden at det har standset det systematiske piratfiskeri fra Gilleje-fiskerne. Hvis det ikke er nok til at berettige en mindre krænkelse af fiskernes husfred, så ved jeg ikke, hvad der skal til, siger Mads Flarup Christensen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu