Grigel gik målamok i sejr

26. januar 2013 19:30 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Grigel gik målamok i sejr
Billede mangler

Lotte Grigel scorede over halvdelen af Team Esbjergs mål, da vestjyderne besejrede Aalborg DH i Dame Håndbold Ligaen.

 

Lotte Grigel viste vejen, da Team Esbjerg vandt udekampen i Dame Håndbold Ligaen mod Aalborg DH 29-28.

Således scorede playmakeren, der repræsenterede Danmark ved december måned EM i Serbien, ikke færre end 15 gange.

Men også Aalborg DHs venstre back, Stine Jørgensen, var i højt spillehumør. Således blev hun noteret for 11 fuldtræffere.

I Viborg blev det til en forventet hjemmesejr mod KIF Vejen.

Uden problemer vandt Rikke Skov & co. 31-22, og konsoliderede sig på ligaens andenplads – to point efter FC Midtjylland, som man møder på onsdag i et vaskeægte topopgør.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu