Grønland er trådt ud af storebrors skygge

12. marts 2013 18:20 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Grønland er trådt ud af storebrors skygge
Billede mangler

Grønland lever fortsat i høj grad af Danmark, men de grønlandske politikere har indset, at Danmark også lever af de enorme områder oppe nordpå.

 

Det fortæller forfatter og journalist ved Weekendavisen Marianne Krogh Andersen, der har boet på Grønland og fulgt udviklingen tæt i 30 år, forud for det grønlandske valg, der ventes afgjort tidligt onsdag morgen dansk tid.

»I mange landes øjne ville Danmark ikke være noget særligt uden Grønland,« siger hun med henvisning til øens ressourcerige undergrund.

»Det er blevet et sted, som mange lande har blikket stift rettet mod, da de godt ved, at det er dér, man skal hente olie og mineraler for fremtiden. Derfor prøver de at indynde sig hos Grønland for at få adgang til de her værdier,« uddyber Marianne Krogh Andersen.

Ligesom udvindingen af råstoffer har Grønlands forhold til Danmark været et centralt emne under valgkampen, påpeger hun.

»Alle partier går i princippet ind for, at Grønland en dag skal være selvstændigt, men de ved jo også godt, at 40 procent af det offentlige budget er sponsoreret af Danmark ved hjælp af bloktilskuddet. Selvstændigheden har dog lange udsigter. Det er kun Partii Inuit (PI), der aktivt vil presse på for, at Grønland løsrives fra Danmark,« forklarer Marianne Krogh Andersen.

Netop PI står til at få et godt valg med tre mandater og afgørende indflydelse. Det venstreorienterede parti blev stiftet i januar efter et brud fra moderpartiet Inuit Ataqatigiit (IA), der blev det største parti ved valget i 2009 og ledes af Kuupik Kleist.

»IA, som er ved magten nu, er meget pragmatisk i forhold til Danmark og har arbejdet på at få et godt og modent forhold til Danmark. Partiet har ønsket at komme væk fra det »teenager-voksen-forhold«, som Grønland og Danmark i store perioder har haft med hinanden,« siger Marianne Krogh Andersen, der mener, at politikerne i Danmark og Grønland er begyndt at tale mere i øjenhøjde med hinanden.

Det ændrer dog ikke på, at der senest har været kurrer på tråden med storskalaloven, der blev vedtaget af det grønlandske selvstyre i december, og som skal gøre det interessant for udenlandske firmaer at investere i Grønland.

Skal den føres ud i livet, kræver det, at Folketinget vedtager en særlov til udlændingeloven, der giver opholds- og arbejdstilladelser til de mange potentielle minearbejdere, og flere grønlandske politikere er vrede over, at det endnu ikke er blevet gjort.

De seneste meningsmålinger tyder på et tæt opløb, hvor få stemmer kan blive afgørende for, om en koalition ledet af IA eller en koalition ledet af oppositionspartiet Siumut kommer til at danne regering.

Hvis Siumut-koalitionen vinder, bliver partiets formand, Aleqa Hammond, Grønlands første kvindelige landsstyreformand.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu