Grundsjere skal selv betale for gadebelysning

10. marts 2012 10:50 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Grundsjere skal selv betale for gadebelysning
Billede mangler

Hvis du vil bo på en oplyst vej, så må du selv til lommerne.
 
Sådan lyder beskeden fra landets kommuner til stadig op mod 50.000 grundejere.
Det skriver Jyllands-Posten.
 
Formand for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malbæk, kalder det en snigende privatisering.
“Samfundsøkonomisk er det galimatias, for det koster 30 til 40 procent mere, når der er en lille grundejerforening med frivillig arbejdskraft, der skal gå og finde ud af, hvilken belysning, der skal være og selv skal sørge for, at det bliver holdt vedlige,” siger han til Newspaq.
 
Formanden for miljø- og teknikudvalget i Kommunernes Landsforening, KL, kalder det for helt lovligt, at sende regningen for gadebelysningen videre til beboerne.
“Selvfølgelig handler det om, at kommunerne skal passe godt på pengene og finde besparelser, men det er også en konsekvens af kommunalreformen, hvor der i sammenlagte kommuner har været forskellig praksis. Den ensartes nu mange steder,” siger han til Jyllands-Posten.
 
Hos Socialdemokraterne siger trafikordfører Rasmus Prehn, at der ikke kommer lovændringer, der skal stoppe kommunernes adfærd.
“Kommunerne er trængte på økonomien, så jeg kan godt forstå, at de leder efter indtægter, men jeg opfordrer dog til, at kommuner holder fast i at lade fællesskabet betale for lyset over skattebilletten,” siger han til Jyllands-Posten.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu