Grundstødt fragtskib trækkes fri

13. april 2013 08:49 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Grundstødt fragtskib trækkes fri
Billede mangler

Det russiske fragtskib, der fredag gik på grund ud for Hundested, trækkes fri lørdag ved middagstid. Det oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK) til Berlingske Nyhedsbureau.

 

»Vi har fået en bjærgningsplan, som vi har godkendt, og det betyder, at skibet kan trækkes fri,« siger SOKs stabsvagt og oplyser, at episoden ikke har medført olieudslip eller anden form for forurening.

Skibet er blevet undersøgt af eksperter:

»Der er foretaget en dykkerundersøgelse. Der er ikke tegn på skader på skibet,« siger stabsvagten.

Skibet, der var på vej fra Sankt Petersborg til Frederiksværk, stødte på grund ved Hundested sidst på formiddagen fredag. Årsagen kendes endnu ikke, men ifølge SOK er sejlrenden ud for Hundested meget snæver.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu