Gruppe amok på Nørrebro: 24-årig overfaldet og stukket med kniv

25. marts 2012 07:25 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Gruppe amok på Nørrebro: 24-årig overfaldet og stukket med kniv
Billede mangler

En gruppe unge overfaldt lørdag aften en 24-årig mand på Griffenfeldsgade på Nørrebro i København.
 
Overfaldet skete ifølge Københavns Politi helt umotiveret – de unge overfaldt den 24-årige og tildelte ham en række slag – blandt andet med en stump genstand i hovedet. Desuden blev han stukket i den ene balde med en kniv.
 
Den 24-årige blev efter overfaldet kørt på skadestuen, men han havde kun fået overfladiske skrammer.
 
Gruppen af unge bestod af sortklædte mænd i 20-års-alderen.
 
Politiet har ingen ide om motivet til overfaldet, der umiddelbart virker umotiveret. Foreløbig er ingen af de unge blev anholdt eller tilbageholdt, men Københavns Politi efterforsker sagen for at kunne anholde gerningsmændene.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu