Guide: Sådan undgår du gift fra frugt og grønt

21. august 2017 15:12 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Begræns mængden af pesticider midt i middagsmaden ved at ordne de grønne ingredienser, inden de puttes ned i salaten.

Smider man ferskner, æbler og agurker ned i indkøbskurven fra konventionelle producenter, der har brugt pesticider, kan der være en risiko for, at der er rester fra sprøjtemidler mod eksempelvis insekter og svampe på lækkerierne.

Vil man undgå, at det hele ender midt i middagsmaden, er det vigtigt at skrælle og skylle de grønne ingredienser grundigt, inden man spiser dem.

Det kan nemlig få en del af resterne væk, siger seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet Bodil Hamborg Jensen, der arbejder i Afdeling for Risikovurdering og Ernæring.

– En stor del af pesticidrester sidder typisk i skrællen på en afgrøde, og derfor kan vask og skrælning reducere indholdet, forklarer hun.

Grænseværdierne for pesticidrester fastsættes på EU-niveau, oplyser Fødevarestyrelsen. Det gælder blandt andet frugt, grønt, korn- og animalske produkter som kød, æg, mælk og honning.

Mens man kan skylle og skrælle eventuelle pesticidrester væk fra frugt og grønt, er det anderledes i animalske produkter. Her kan pesticidresterne være i de færdige produkter, hvis dyret har indtaget afgrøder, der er sprøjtet med pesticider.

Grænseværdier skal overholdes

Bodil Hamborg Jensen understreger, at man godt kan spise sprøjtebehandlede fødevarer, så længe grænseværdierne overholdes – og disse EU-fastsatte værdier skal overholdes af producenterne.

– I risikovurderingen af en grænseværdi regner man som udgangspunkt ikke med, at pesticidet vaskes af. Så derfor er der ikke nogen sundhedsmæssig risiko ved at spise frugt og grønt, der overholder grænseværdierne, for så vidt angår pesticidrester, forklarer hun og tilføjer:

– Men som udgangspunkt er det altid en god idé at vaske frugt og grønt, da virus og bakterier kan overføres fra frugt og grønt. Hvis man helt vil undgå pesticidrester, skal man købe økologiske fødevarer, da disse som udgangspunkt er fri for indhold af pesticider.

Hvor længe, man skal skylle sine grønne ingredienser under vandet, afhænger af, hvilke pesticider der er blevet brugt, og hvilket frugt og grønt man bruger.

På Fødevareinstituttet har en undersøgelse med sprøjtebehandlede jordbær vist, at en tredjedel af to typer pesticider kunne fjernes ved at skylle bærrene under vand i 20 sekunder, mens en tredje type pesticid kunne fjernes 19 procent efter skylningen.

Se i galleriet over artiklen hvordan du bedst undgår gift i din frugt og grønt.

Fakta

Omgangssyge har fået navn efter Roskilde

I Danmark kaldes sygdom med norovirus for “roskildesyge”, fordi det første danske sygdomsudbrud var i Roskilde i 1936. Her blev en tredjedel af Roskildes indbyggere ramt af let feber, svimmelhed, opkastning og diarré. Epidemien i Roskilde blev omtalt i Ugeskrift for Læger i januar 1936, og her brugtes navnet Roskildesyge for første gang.

Undgå norovirus

God køkkenhygiejne og god personlig hygiejne ved madlavning er nøgleord, hvis du vil undgå at blive syg af norovirus og undgå at smitte andre med norovirus. For eksempel bør du altid skylle frugt og grøntsager grundigt og vaske hænder hyppigt ved madlavning.

Norovirus er meget modstandsdygtige og tåler for eksempel frysning og de fleste kemiske behandlingsprocesser. Men norovirus overlever ikke kogning eller klor i høje koncentrationer.

Kog frosne hindbær

Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at man giver frosne hindbær et opkog i et minut. Baggrunden for denne anbefaling er, at der har været flere tilfælde af roskildesyge hos hospitalspatienter, restaurantgæster og private, der har spist frosne hindbær fra udlandet. Når man koger bærrene, fjerner man norovirus.

Undgå at lave mad ved sygdom

Hvis du er syg af norovirus og umiddelbart efter, du har været syg, bør du ikke tilberede mad til andre mennesker. Du kan nemlig smitte andre via fødevarer.

Restauranter, kantiner og butikker skal være meget opmærksomme på, at en syg medarbejder kan sprede virus. Ifølge fødevareloven må personer, der kan overføre smitte, ikke have med fødevarer at gøre.

Har du roskildesyge?

Hvis du er syg af norovirus, er symptomerne kvalme, vandig ikke-blodig diarré, pludselig opkast, mavepine og mavekramper. Nogle får også lav feber, kuldegysninger, hovedpine og smerter i led og muskler.

Der går gerne fra 12 til 48 timer, fra et menneske er smittet med norovirus, og til sygdommen bryder ud. Du er typisk syg i 24 til 60 timer.

Norovirus smitter både direkte fra person til person via opkast eller afføring og indirekte via for eksempel grydeskeer, håndtag, vand og fødevarer.

Normalt bliver mellem 30 procent til 80 procent af de, der udsættes for smitte, syge.

Hvilke fødevarer kan du blive syg af?

Alle fødevarer, som kommer i kontakt med virus, kan gøre dig syg. Virus kan forurene fødevarerne i alle led fra produktion til servering. Det sker oftest ved brug af forurenet vand eller ved smitteoverførsel fra en syg medarbejder.

Fødevarer, der har givet udbrud af roskildesyge, er skaldyr, især rå østers, salat, frosne hindbær, delikatesse mad, bageriprodukter og drikkevand. Ofte er norovirus et problem på sygehuse, plejehjem og i institutioner. Sygdomsudbrud er også almindelige, hvor der indtages fælles måltider, som i kantiner og restaurationer.

/ritzau/

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu