Gullestrup-voldtægtsdreng fængslet til januar

23. december 2011 13:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Gullestrup-voldtægtsdreng fængslet til januar
Billede mangler

Den 16-årige dreng, der er sigtet for voldtægten af en 10-årig pige i Gullestrup, fik i dag aflyst sit grundlovsforhør.
Men han skal forblive varetægtsfængslet til den 20. januar.
“Han har i samråd med sin forsvarsadvokat besluttet at lade sig frivilligt fristforlænge frem til 20. januar, så han skal ikke fremstilles i en fristforlængelse i byretten i Herning i dag,” siger MichaelKjelgaard, der er vicepolitikommisær ved Midt- og Vestjylland til Newspaq.
I går blev den 16-årige også sigtet for et voldtægtsforsøg i Herning.
“I forhold til sagen fra Gullestrup har han erkendt det hændelsesforløb, der er sket derude. Han har ikke forholdt sig til sigtelsen efter samråd med sin forsvarer. I forhold til sagen fra Herning den 22. oktober, nægter han sigtelsen, men erkender, at han har været sammen med pigen. Han mener, det er foregået frivilligt,” forklarer Michael Kjeldgaard.
Den 10-årige pige blev voldtaget i slutningen af november i år.
Gerningsmanden mødte den 10-årige pige og hendes et år yngre veninde på en legeplads ved børnehaven Lyngens Kvarter i Gullestrup nord for Herning.
Han truede med at stikke dem med en kniv og tvang dem til at følge med ind i et skovstykke, hvor han voldtog den ældste pige.
Den yngre veninde nåede at løbe væk og tilkalde politiet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu