Gymnasieelev fra Favrskov Gymnasium død efter vinduesstyrt i London

13. april 2012 13:16 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Gymnasieelev fra Favrskov Gymnasium død efter vinduesstyrt i London
Billede mangler

Den 18-årige elev fra Favrskov Gymnasium fik hjerneblødning, da han tirsdag aften faldt ud af et hotelvindue i London under studietur.
 
Den 18-årige gymnasieelev fra Favrskov Gymnasium, som tirsdag faldt fra et hotelvindue i London, er død af sine kvæstelser.
 
I første omgang var den 18-årige elev indlagt med svære kvæstelser. Hans tilstand var kritisk. Elever og lærere fra Favrskov Gymnasium tog hjem til Danmark efter ulykken.
 
Rektor på Favrskov Gymnasium, Jørgen Christensen, orienterede her til morgen elever og ansatte på gymnasiet om den tragiske udgang på ulykken.
 
“Det er med stor sorg, at jeg i dag, efter anmodning fra forældrene, har orienteret skolens elever og personale om, at vores elev, der tirsdag aften var involveret i den tragiske faldulykke i London, er afgået ved døden. Favrskov Gymnasium er dybt berørt over den tragiske ulykke og tænker på elevens familie og pårørende i denne meget svære situation. Det er vigtigt, i den kommende tid, at vores elever får ro til at bearbejde den tragiske ulykke, hvilket jeg håber, at alle vil respektere,” skriver Jørgen Christensen i en meddelelse på gymnasiets hjemmeside.
 
Ifølge stiften.dk’s oplysninger var den 18-årige elev påvirket efter at have røget hash, da ulykken skete.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu