Gymnasieelever mister fingre i tovtrækningskonkurrence

5. februar 2013 22:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Gymnasieelever mister fingre i tovtrækningskonkurrence
Billede mangler

USA: To studerende fra et gymnasium i Los Angeles, Californien, blev mandag eftermiddag hastet til et lokalt traumecenter, efter at de i en tovtrækningskonkurrence havde mistet mindst én finger hver. Det skriver Reuters.

 

Ulykken skete, da de to studerende, en dreng og en pige, i frokostpausen på South El Monte High School deltog i en tovtrækningskonkurrence sammen med 40 andre medstuderende.

Det er endnu uvist, hvordan fingrene blev amputeret, hvor omfattende skaderne er, eller hvor mange mistede fingre, der er tale om.

En talsmand for Los Angeles County Medical Center oplyser dog ifølge Reuters, at begge studerende er blevet opereret og har fået de afhuggede fingre syet på igen.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu