Gymnasielærere til skolelærere: Tag konflikten

28. februar 2013 01:35 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Gymnasielærere til skolelærere: Tag konflikten
Billede mangler

Efter de afbrudte overenskomstforhandlinger mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening (KL) får folkeskolelærerne nu opbakning fra gymnasielærerne, som opfordrer dem til at stå fast, skriver Berlingske.

 

En stor del af gymnasielærerne føler sig nemlig tvunget til at acceptere den overenskomst, de indgik med finansminister Bjarne Corydon (S) for få uger siden og havde foretrukket at gå i konflikt i stedet.

»Regeringen har kørt et fuldstændigt forrykt forløb på hele undervisningsområdet om vores arbejdstid. Der har overhovedet ikke været tale om en forhandling. Jeg har fuld forståelse på, at lærerne kræver at få at vide, hvordan deres arbejdstid skal se ud fremover. Vi ville også gerne frigøre os fra vores overenskomst med staten, hvis det havde været muligt,« siger næstformand i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Annette Nordstrøm Hansen.

Striden står om, hvorvidt skolelærernes arbejdstid skal reguleres af en særlig aftale eller ej. KL vil fjerne aftalen og nøjes med at give lærerne en fast norm på 37 timer om ugen som andre offentligt ansatte. Men med forberedelse, skole-hjemsamtaler og meget andet frygter lærerne, at de bliver presset ud i det grænseløse arbejde.

Efter et sammenbrud i forhandlingerne natten til onsdag mødes KLs bestyrelse torsdag for at beslutte, om der er grundlag for at fortsætte forhandlingerne, eller om de skal gå drastisk til værks og varsle lockout.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er efter onsdagens sammenbrud forberedt på det sidstnævnte og mener, at lærernes øgede arbejdstid skal finansiere regeringens planer om en heldagsskole i folkeskolereformen.

»Jeg er i tvivl, om det er KL eller Finansministeriet, vi forhandler med. En bedre folkeskole afhænger jo fuldstændig af lærerne, og det opnår man altså ikke ved at køre en perspektivløs konflikt, som vil have ødelæggende konsekvenser for folkeskolen. Jeg håber ikke, KL går så vidt, men når de uden videre afbryder forhandlingerne midt i det hele, må vi jo forvente, at hvad som helst kan ske. Men jeg har henvendt mig til regeringen og gjort opmærksom på, hvad det her kan betyde for folkeskolen,« siger han og understreger, at lærerne ikke selv vil varsle strejke.

En lockout koster nemlig Danmarks Lærerforening omkring 100 millioner kroner dagligt, da foreningen i givet fald skal udbetale løn til 55.000 lærere. Lærerforeningen har aldrig været i konflikt før, og der ligger ifølge foreningens egne oplysninger 2,3 milliarder kroner i den såkaldte særlige fond, som kan bruges til arbejdskonflikter. Det vil alt andet lige holde lærerne økonomisk bærende i 23 dage. Spørgsmålet er dog, hvor mange af midlerne, der er bundet op i forskellige investeringer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu