Gymnasielærerne angriber regeringen for historieforvanskning

13. april 2013 20:22 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Gymnasielærerne angriber regeringen for historieforvanskning
Billede mangler

Landets gymnasielærere er så vrede på regeringen, at Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) i næste uge åbner en kampagne mod regeringen for »historieforvanskning« og for at have misbrugt gymnasielærerne i den igangværende konflikt mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening. Det skriver Berlingske.

 

Gymnasielærerne mener, at de er blevet taget som gidsler i folkeskolelærernes lockout, og agter blandt andet at kanalisere det budskab ud i annoncer i fire større dagblade.

»Regeringen har brugt os som murbrækkere over for andre lærerorganisationer,« siger Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening til Berlingske.

»Regeringen har fremhævet vores forhandlinger som positive og sagt til folkeskolelærerne, at de bare skal gøre som os. Men det er forvanskning af historien. Vi har ikke haft et positivt forløb. Vi har fået en pistol for panden. Enten kunne vi sige ja, eller også kunne vi blive lockoutet ligesom folkeskolelærerne. Derfor har det provokeret mig voldsomt, at regeringen har forsøgt at skamride vores forhandlingsforløb over for folkeskolelærerne,« siger Leschly.

Både finansminister Bjarne Corydon (S) og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har under konflikten med folkeskolelærerne rost gymnasielærerne for et positivt forhandlingsforløb. Thorning-Schmidt har blandt andet fremhævet, at det er »lykkedes parterne at indgå aftaler.«

»Det er helt urimeligt, at vi skulle fanges ind i forhandlingerne med folkeskolen. Også fordi man har sagt til folkeskolelærerne, at de kan få noget tilsvarende, selv om folkeskolelærerne i realiteten er blevet mødt med dårligere vilkår, for eksempel inden for seniorordninger,« siger Gorm Leschly.

Gymnasielærerne er selv fanget i en indre konflikt. De er gået til overenskomstforhandlinger med 21 andre medlemsorganisationer hos Akademikernes Centralorganisation (AC), som i alt repræsenterer cirka 100.000 medlemmer. Her har gymnasielærerne tilkæmpet sig bemærkelsesværdige seks procents lønstigninger mod at give køb på faste rammer for forberedelsestid og gennemlæsning af opgaver. Gymnasieskolernes Lærerforening organiserer ca. 15.000 medlemmer, hvoraf 14.000 aktive lærere kan stemme om den ny overenskomst frem til 17. april.

Stemmelysten har været så høj, at den elektroniske afstemning brød sammen, da en fjerdedel havde stemt efter blot ét døgn. Og i går kunne Politiken så fortælle, at hele 96 procent af 158 adspurgte tillidsfolk vurderer, at lærerne på deres gymnasium vil stemme nej. Alligevel tyder meget på, at den samlede overenskomst ender med et ja, fordi der ikke spores samme massive utilfredshed blandt de øvrige AC-organisationer.

»Men jeg fornemmer, at det bliver et nej fra os. Måske som en reaktion på forhandlingsforløbet,« siger gymnasieformand Gorm Leschly.

Hvad hælder du egentlig personligt mest til? Et ja eller nej?

»Jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om at anbefale et ja, fordi alternativet var at ryge derud, hvor folkeskolelærerne er nu.«

Nu føler I jer så misbrugt af regeringen. Men falder det ikke tilbage på jer selv, når I gik med i de samlede AC-forhandlinger?

»Jo. Men vi vurderede, at vi ville stå bedre sammen med de andre.«

Havde I lyttet efter det seneste år, vidste I vel, hvad I kunne forvente af regeringen. Er det så ikke lidt mærkeligt at angribe den i dag?

»Det kan man sige. Men vi havde aldrig fået markante lønstigninger uden AC. Og utilfredsheden med regeringen består jo i, at den nu går ud og fortæller om et positivt forløb, og at folkeskolelærerne bare skal gøre det samme. Det er en forkert historie,« siger Gorm Leschly.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, kalder gymnasielærernes udmelding for »et utroligt vigtigt signal.«

»Nu fortæller de også, at man ikke kan lave gode aftaler med en pistol for panden. Det kan ikke undgå at gøre indtryk, også på politikerne,« siger han til Berlingske.

Flere end 40.000 lærere fra Danmarks Lærerforening har siden 2. april været lockoutet. Striden med KL handler især om fordelingen mellem forberedelsestimer og undervisning.

Det store spørgsmål er, om og hvornår regeringen vil sætte ind med et indgreb, så eleverne kan komme tilbage på skolebænken.

Gymnasielærernes angreb gør det sværere for regeringen at gennemføre et eventuelt indgreb, vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve.

»Gorm Leschlys udmelding øger bestemt presset på regeringen for, at den med et indgreb skal finde en afbalanceret løsning, der ikke kører nogen af parterne over,« siger han til Berlingske.

Professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet hæfter sig ved, at både finansministeren og statsministeren har brugt gymnasielærernes aftale som et alibi og et eksempel på, at arbejdsmarkedets parter godt kan finde ud af at forhandle selv. Den går ikke længere, og efter hans opfattelse bliver et regeringsindgreb nu mere vanskeligt.

»Det hele bliver afgjort af, hvor voldsomme protesterne er udefra. Og gymnasielærerne kan godt skubbe til de protester,« vurderer Flemming Ibsen.

Det var i går ikke muligt at træffe finansminister Bjarne Corydon (S) for en kommentar. Men SFs politiske ordfører, Jonas Dahl, undrer sig over Gorm Leschlys skarpe udmeldinger om, at gymnasielærerne havde en » pistol for panden.«

»Mig bekendt har ingen i regeringen våbentilladelse. Jeg synes, det er mærkeligt, at GL går ud og siger, at de er utilfredse med en aftale, de har sagt ja til. Så skulle de have forkastet den,« siger han.

Ordføreren understreger, at regeringen ikke har planer om at gribe ind i konflikten. Det ændrer gymnasielærernes angreb heller ikke på, fastholder Jonas Dahl over for Berlingske.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu