Håndværkere nyder godt af fradrag

3. august 2012 10:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Håndværkere nyder godt af fradrag
Billede mangler

Er du en af de danskere, der har husket at bruge dit fradrag på 15.000 kroner, hvis du får besøg af håndværkere?

 
Alene i 2011 indberettede vi danskere nemlig for 2,7 milliarder kroner. Og de penge gør godt i håndværksbranchen, hvor syddanskerne har taget godt imod den økonomiske hånd fra staten.
– Jeg har haft travlt, og jeg har eksempler på kunder, som har skiftet vinduer i den ene ende af huset før nytår, og i den anden efter nytår. Dermed har de fået det optimale fradrag, fortæller Kjeld Jensen, der er håndværksmester i Sønderborg til DR P4 Syd.
Han har set eksempler på kunder, der for at udnytte fradraget optimalt, har fået vinduer i den ene ende af huset før nytår, og så ventet med resten til efter nytår, hvor der så var mulighed for endnu et fradrag. For hver voksen i husstanden har man nemlig kunne trække 15.000 kroner fra i arbejdsløn.
Til nytår er det slut, for der kommer en ny ordning, men de nærmere detaljer er endnu ikke på plads. Men Dansk Byggeri så hellere, at man udvidede den eksisterende ordning, så den kommer til at ligne den svenske model, hvor man blandt andet får 50.000 kroner i fradrag.
– Det har virkelig sat gang i energiforbedringer og bygningsforbedringer, fortæller direktør i Dansk Byggeri Michael Nielsen.
Men fra Christiansborg er der ikke udsigt til, at Dansk Byggeri kan få deres ønske opfyldt. For den nye skatteaftale, der netop er forhandlet på plads, giver nemlig ikke lov til at ændre på boligbeskatningen i dette årti, og derfor har den svenske model slet ikke gang på dansk jord.
Den nye model har til formål at give flere grønne, energivenlige boliger, og Benny Engelbrecht kalder den nye ordning “en håndsrækning til helt almindelige boligejere og andelsejere”, og han mener, at den vil fungere ligeså godt som den gamle, selvom de endelige detaljer endnu ikke er på plads.
– Den nye ordning bliver meget lig den vi har, den bliver bare mere målrettet, siger han til DR P4 Syd.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu