Håbet svinder for Concordia-savnede

21. januar 2012 15:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Håbet svinder for Concordia-savnede
Billede mangler

Håbet svinder for familierne til de 21 personer, der stadig savnes efter Costa Concordia-forliset.
Dykkere har været inde i skibet hele dagen, men indtil videre er der fortsat “kun” fundet 11 døde i det kolde vand efter forligset sidste fredag.
Det frygtes nu, at flere kan være blevet fanget under skibet, da det kæntrede.
“Da skibet pludselig væltede blev de mennesker, som forsøgte at komme ind til bredden, fanget,” siger skibets læge til den italienske avis La repuplica.
Da skibet forliste ud for Italiens kyst, var der cirka 4.200 personer ombord.
Skibets kaptajn er sat i husarrest, og hans rolle i forliset undersøges i øjeblikket.
Fire danskere var ombord da skibet gik på grund ud for øen Giglio, men alle slap fra skibet med livet i behold.
Redningsaktionen er flere gange blev afbrudt – senest fredag – fordi det forliste skib, der ligger på et rev, begyndte at bevæge sig.
Der er frygt for at skibet kan synke ned i en sejlrande, som ligger kort fra revet. Det vil gøre det endnu vanskeligere at finde og bjærge de savnede.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu