Hacker: Rejsekortet er let at snyde med

17. februar 2012 07:37 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Hacker: Rejsekortet er let at snyde med
Billede mangler

En mobiltelefon og lidt teknisk snilde – mere kræves der ikke for at lave falske billetter til det nye elektroniske billetsystem, Rejsekortet. Det skriver 24 timer.
 
“Min største frygt er, at der på et eller andet tidspunkt dukker en app op på iTunes App Store eller Android-telefoner, så du simpelthen kan gå ind og lægge falske billetter ind på kortet,” siger hackeren Christian Panton til Newspaq, der er cand.scient. fra eScience Center på Københavns Universitet.
 
Han forklarer, at teknologien bag Rejsekortets sikkerhed blev brudt allerede i 2007.
“Det tror jeg, at de ville have kunnet undgå, hvis de havde været mere proaktive og skiftet til en opgraderet platform – altså nogle nye kort, der simpelthen er mere sikre,” siger hackeren til Newspaq.
 
Christian Panton advarede allerede i 2009 Rejsekortet om problemet.
“Helt konkret så tror jeg, at Rejsekortet på sigt kommer til at have nogle problemer med snyd,” siger Christian Panton til Newspaq.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu