Haderslev-borgmester: Vi skal lære af fejl

13. februar 2013 20:25 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Haderslev-borgmester: Vi skal lære af fejl
Billede mangler

Haderslev Kommune kom i skudlinjen i november sidste år, fordi man et par måneder forinden havde solgt en lang række swapaftaler med Nordea og Deutsche Bank, hvilket fik kommunens gæld til at stige med 33 pct. svarende til 200 millioner kroner.

Et tab, mente blandt andet byrådsmedlem Holger Mikkelsen (V). En god beslutning, mente borgmester Jens Christian Gjesing, for ved samme lejlighed låste man en stor del af kommunens gæld til en fast, lav rente.

Uenigheden førte til bestillingen af en uvildig ekspertrapport, som skulle kulegrave kommunens gældsstrategi i årene 2007-2012. Rapporten, som er lavet af CBS-professorerne Jesper Rangvid og Bjarne Astrup Jensen, kom i dag.

Borgmester Jens Christian Gjesing får i rapporten medhold i, at det var “fornuftigt” at sælge ud af de gamle swaps, og eksperterne fastslår ligeledes, at det er forkert at tale om et tab, fordi kommunen ikke skal betale 200 millioner kroner mere i renter og afdrag, end den havde skullet, hvis den havde undladt at sælge ud af swapkontrakterne. En konklusion, som glæder borgmesteren, der kalder det “en rigtig god nyhed for kommunens skatteborgere”.

Rapporten påpeger dog en bagside. Eksperterne kritiserer, at man op til beslutningen i 2012 havde indrettet sig med “komplicerede og risikable swaps”, som er “svært gennemskuelige”. Det fastslås ligeledes, at “det havde været bedre for Haderslev Kommune […] hvis den var gået ud af CHF-positionerne (lån i schweizerfranc, red.) på et tidligere tidspunkt,” og at kommunen efterfølgende – isoleret set – har “haft væsentlige tab på swaps, den indgik for at afdække CHF-eksponeringen.”

Med det sidste henviser eksperterne til en beslutning, som blev truffet i juni 2011. Her valgte man at købe en swap ved navn “valuta vælger” af Deutsche Bank for at undgå at realisere de tab på valutalån i schweizerfranc, som kommunen stod til at realisere. Beslutningen slog dog fejl, og swappen genererede på et år en negativ markedsværdi på cirka 30 millioner kroner.

Eksperterne betegner swappen – en såkaldt “carry trade” – som en “ren spekulativ handel” og fortsætter:

“Det kan være svært for os at se, at en sådan valutaspekulation kan være i en kommunes interesse […] Samtidig er vi ikke overbeviste om, at Haderslev Kommune har haft fuld overblik over den reelle risiko i en sådan carry trade. Vi bemærker tillige, at vi gennem lang tid – også før finanskrisen – har advaret mod, at kommuner indgår denne type risikable valutastrategier ud fra et håb om, at man generelt kan spare på renten,” skriver de.

Eksperterne finder det derfor “positivt, at man får lukket denne swap i september 2012, så der ikke opstår yderligere tab og på trods af den marginale betaling, kommunen må afholde for at komme ud af swappen”.

Borgmester Jens Christian Gjesing (S) tager kritikken til efterretning.

“Det er klart, at jeg og vi tager ved lære af det. Vi gjorde det sammen med vores rådgivere i et forsøg på at finde en måde, vi kunne komme ud af vores lån i schweizerfranc uden at skulle betale kursdifferencen. Det viser sig så, at vores rådgivning og beslutning ikke er særlig begavet. I sommeren 2012 indser vi, at det var helt galt, fordi vi havde troet på noget, der viste sig ikke at holde stik. Derfor beslutter vi at gå ud, og det er jeg glad for,” siger han, som fortsætter:

“Men man må huske, at vi i årene forinden havde tjent penge på at have optaget de lån i schweizerfranc, fordi renten var så lav. Det skal man trække fra, før man begynder at tale om et tab.”

Men lån i schweizerfranc er jo blevet gjort ulovlige, og professor Jesper Rangvid har længe gjort sig til talsmand for, at kommunerne skulle holde sig langt væk fra det?

“Det er rigtigt, og fremover vil vi ikke udsætte os for den risiko, der er i udenlandsk valuta og udenlandske renter. Det tror jeg bliver formuleret direkte ind i vores fremtidige strategi. Vi har jo ikke betalt en stor sum for denne rapport, hvis vi ikke ville lære af den – og det gør vi,” siger borgmesteren.

Da man solgte de gamle swaps optog man nye lån i stedet for 800 millioner kroner. 75 % af gælden er i dag låst til en fast rente, mens der på de sidste 200 millioner kroner betales en variabel, kortfristet rente.

“Jeg føler mig jo stadigvæk som spekulant, og den kritik, man virkelig kan rette af os som kommune, er, at vi godt nok har låst renten på 75 pct. af vores gæld, men de sidste 200 millioner kroner står jo til den kortfristede rente. Det skal vi jo også have fastlagt en strategi for, hvornår vi kommer ud af, for godt nok tjener vi penge på det lige nu på grund af den lave rente, men vi påtager os jo også en risiko for, at den lige pludselig stiger. Så nu skal vi have drøftet og skrevet ind i vores nye strategi, hvornår vi låser den fast,” siger Jens Christian Gjesing.

Rapporten vil på mandag blive drøftet i kommunens Økonomiudvalg, når vinterferien er overstået.

“Men jeg vil sige, at jeg går med meget mere rank ryg i dag, og jeg er glad for, at vi også kan lære af denne rapport. Jeg glæder mig til, at vi for fremtiden kan lægge en meget mere restriktiv politik for styringen af vores finanser,” slutter borgmester Jens Christian Gjesing, som Berlingske fangede i Norge.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu