Hækkerup: Vi kan sagtens føre tilsyn med PET

28. januar 2013 14:20 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Hækkerup: Vi kan sagtens føre tilsyn med PET
Billede mangler

Ole Hækkerup (S) og Karsten Nonbo (V) afviser, at Folketinget har begrænsende muligheder for at føre kontrol med efterretningstjenesterne.

 

Sådan lyder ordene fra Karsten Nonbo (V), medlem af Folketingets Kontroludvalg, efter kritik af et nyt lovforslag, der skal styrke kontrollen med Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det skriver b.dk.

Der er bred opbakning bag lovforslaget, som er præsenteret af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti sammen med regeringen. Den nye lov vil betyde, at der oprettes et nyt tilsyn – Tilsynet med Efterretningstjenesterne – som erstatter Wamberg-udvalget, og at Folketingets fem mand store kontroludvalg får bedre mulighed for at stille spørgsmål til PET. 

Men en ny analyse fra tænketanken Cepos viser, at Danmark – selv med de nye tiltag – ligger meget lavt på den internationale liste over politikernes mulighed for at kontrollere efterretningstjenesterne.

Nu tager politikerne til genmæle og forsvarer kontrollen med PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

– Det fremstår, som om Folketingets politikere ikke kan føre tilsyn med efterretningstjenesterne. Det kan vi sagtens, siger Ole Hækkerup, retsordfører for Socialdemokraterne og medlem af kontroludvalget, til b.dk.

Folketingets Kontroludvalg består af en politiker fra hvert af dem fem største partier. De mødes på et hemmeligt sted med Justits- og forsvarsministeren, deres departementschefer og cheferne for PET og FE. Her har de mulighed for at stille spørgsmål. Medlemmerne kan blive retsforfulgt for at fortælle, hvad de erfarer på møderne.

Et af kritikpunkterne er, at den høje grad af tavshedspligt fører til et meget begrænset råderum for politikerne. For hvis de ikke må sige, hvad de får at vide på møderne, hvor skal de så gå hen med eventuel kritik?

– Vi er jo til møderne i dialog med de ansvarlige ministre. Jeg har aldrig oplevet, at den udøvende magt (ministrene, red.) lægger hindringer i vejen for den lovgivende magt (folketingspolitikerne, red.) Så diskussionen bliver meget hypotetisk. Hvis efterretningschefer eller ministre nægter at svare på spørgsmål, kan vi jo alle sammen fornemme, at der er noget galt, og i sidste ende kan vi jo gå til statsministeren, siger Ole Hækkerup (S) til b.dk.

Liberal Alliance er ikke en del af det nye lovforslag, og de bakker Cepos op i kritikken.

– I Norge kan det ikke-politiske tilsyn kigge direkte i specifikke sager. Det giver bedre kontrol, siger Simon Emil Ammitsbøll (LA) til b.dk.

Han påpeger, at det er tilsynet – og ikke det politiske udvalg – der skal have den mulighed. Det skal modvirke, at der »går politik« i sikkerhedsmæssige spørgsmål.

Den model afviser Karsten Nonbo, der ligesom Ole Hækkerup er medlem af kontroludvalget. Han mener, at det vil skade efterretningstjenesternes mulighed for at samarbejde internationalt med andre tjenester, hvis tilsynet kan »kigge dem over skuldrene«. 

– Jeg synes, vi har det rigtige niveau af kontrol i dag. Det er, som om efterretningstjenesterne bliver fremstillet som onde, men det er jo langt fra sandheden, siger Karsten Nonbo til b.dk.

I sagerne omkring Hernik Sass Larsen, Morten Storm og de makulerede arkiver over danske politikere fra koldkrigen er PET blevet kritiseret for deres behandling. Ingen af sagerne er blevet bragt frem af Folketingets Kontroludvalg eller af Wamberg-udvalget, det der efter alt at dømme vil komme til at hedde Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu