Hætteklædt røver truede sig til cigaretter

13. februar 2013 12:58 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Hætteklædt røver truede sig til cigaretter
Billede mangler

Det lykkedes onsdag morgen en hætteklædt mand at røve 50 pakker Prince-cigaretter i en 7-Eleven-butik på Nivå Station i Nordsjælland. Manden, der ifølge politiet er dansk af udseende, var iført grønne militærbukser, en sort North Face-jakke og sort elefanthue.

 

»Efter at have truet ekspedienten med en kniv får gerningsmanden udleveret de 50 pakker cigaretter, som han får i et par 7-Eleven-bæreposer. Vidner ser ham efterfølgende på Smedebakken tæt ved stationen,« siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi til Berlingske Nyhedsbureau.

Politiet modtog anmeldelsen kort før klokken syv og opfordrer til, at man kontakter politiet, hvis man har set manden – eller hvis man hører om billige cigaretter til salg i området.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu