Halv million i uvished om lønfejl

23. februar 2012 15:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Halv million i uvished om lønfejl
Billede mangler

Først om halvanden uge får 530.000 ansatte i kommuner og regioner svar på, om en fejl i tal fra Danmarks Statistik får betydning for deres løn.
Datafejlen kan betyde, at de mange offentligt ansatte tjenestemænd og overenskomstansatte skal reguleres op – eller ned.
“Det er en ærgerlig fejl. Vi er nu nødt til at afvente de korrigerede tal fra Danmarks Statistik i slutningen af uge 10. Vi ved derfor endnu ikke, om det får betydning for lønnen for de kommunalt og regionalt ansatte. Måske får det ingen betydning,” siger sekretariatschef i KTO Helle Basse til Newspaq.
Ved årsskiftet blev 530.000 offentligt ansattes løn reguleret. Og Danmarks Statistik har opdaget fejl i de tal, der danner grundlag for lønreguleringen.
Mere præcist er der tale om de lønindeks for ansatte i kommuner og regioner, som bruges, når man sammenligner lønudvikling i det offentlige og private.
Herunder kan du læse brevet fra KTO til 45 medlemsorganisationer om fejlen.Brevet fra KTO

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu