Håndbold EM: Dansk EM-guld hjælper Polen til OL

29. januar 2012 06:52 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Håndbold EM: Dansk EM-guld hjælper Polen til OL
Billede mangler

Da Polen bankede Tyskland og dermed gav Danmark chancen for – med en sejr over Svenskerne – at spille sig i EM-finalen i håndbold, var der nok mange,d er sendte en venlig tanke til polakkerne.
 
Og nu har det danske herrelandshold muligheden for at betale gælden tilbage. Med en sejr over Serbien i aftenens EM-finale får Polen nemlig en OL-kvalifikationskamp.
 
Reglerne er nemlig sådan, at det hold, der vinder EM er direkte kvalificeret til De Olympiske Lege i London til august. Man da Danmark allerede har sikret sig OL-kvalifikation med VM-sølvmedaljerne sidste år, så får Polen – efter et kompliceret regnestykke – en kvalifikationskamp fordi de blev nummer otte ved VM.
 
Det er dog nok ikke det første de danske landsholdsspillere tænker på, når de i aften går på banen mod Serbien – og op mod 20.000 sejershungrende vilde serbiske tilskuere. Men sidegevinsten bør også tælle lidt i det samlede regnestykke – i hvert fald set med polske øjne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu