Hård dom: Løkke var totalt på glatis

5. december 2011 21:38 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Hård dom: Løkke var totalt på glatis
Billede mangler

I alt 16 gange afviste Venstres formand Lars Løkke Rasmussen på dagens pressemøde at svare på, om han i Venstre-regi havde holdt møde om Helle Thornings skattesag.
Og partilederen var tydeligt irriteret på journalisterne og deres mange spørgsmål. Men ifølge Troels Mylenberg, der er politisk kommentator og chefredaktør på Fyns Amts Avis, gik journalisterne ikke for hårdt til den.
“Vi skal jo huske, at i dette tilfælde er det ikke journalisterne, der har oppasset Lars Løkke. Men der imod Lars Løkke, der selv har sagt, at han gerne ville komme med en udtalelse. Og normalt når man siger, man gerne vil komme med nogle udtalelser, er det fordi, man har noget at sige – og hvis man ikke siger noget, så bliver man altså stillet spørgsmål,” siger Troels Mylenberg til Newspaq.
Han understreger, at den tidligere statsminister virkede overraskende uforberedt under mødet med journalisterne.
Få timer efter det kaotiske pressemøde stillede Lars Løkke Rasmussen mandag aften op i både TV 2 Nyhederne og TV-Avisen, men lederen af landets største parti fremstår forsat usikker, mener Troels Mylenberg.
“Han er gået i begge nyhedsudsendelser her til aften for at genoprette noget af det tabte og sige: “nu har jeg tænkt mig om, og nu skal I høre, hvad det var jeg egentlig havde tænkt mig at svare”. Men det er klart, der står stadigvæk et indtryk af at det var en mand totalt på glatis for nogle få timer siden,” lyder dommen fra chefredaktøren.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu