Politijagt: Hashpåvirket 18-årig kørte i grøften

19. februar 2013 09:53 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Politijagt: Hashpåvirket 18-årig kørte i grøften

En 18-årig mand fra Christiansfeld var ikke interesseret i tale med politiet, da et par betjente natten til tirsdag rutinemæssigt ville standse ham, da han kom kørende fra Christiansfeld mod Kolding i sin mors bil. Det skriver jv.dk.

 

Den 18-årige satte fart på og kørte med mere end 150 kilometer i timen i nordlig retning, mens politiet kørte efter ham.

I krydset ved Vonsildvej og Sjølundvej var han dog igen nede i fart igen og kørte i grøften uden at komme noget til.

Da politiet efterfølgende anholdt ham, viste det sig, at den 18-årige slet ikke har kørekort, og at han formentlig var påvirket af hash.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu