Helikopter gennede drenge væk fra isen

26. januar 2013 17:12 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Helikopter gennede drenge væk fra isen
Billede mangler

De to drenge og en hund blev ved 13.45-tiden observeret langt ude på isen af nogle personer inde ved Vikingeskibsmuseet.

– De to drenge blev set inde fra Vikingeskibsmuseet, og vi aftalte i samarbejde med politiet, at en helikopter skulle forsøge at få dem til at gå ind igen. Drengene var ved at komme helt ud til sejlrenden i fjorden, fortæller SOKs vagthavende officer.

En redder lod sig hejse ned fra helikopteren og fik de to drenge til at vende næsen mod land, og drengene var således aldrig oppe i helikopteren.

– Det var en forebyggende manøvre. For at forhindre en ulykke, tilføjer vagthavende officer.

Flere andre personer var lørdag ude at afprøve isen på Roskilde Fjord, men gik slet ikke så langt ud, som drengene, lyder det.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu