Helikopter sættes ind i eftersøgningen af Nikolaj Broberg Vintheren

20. december 2011 08:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Helikopter sættes ind i eftersøgningen af Nikolaj Broberg Vintheren
Billede mangler

Efter at have ledt i over et døgn, optrapper Nordjyllands Politi nu deres eftersøgning af en 20-årig mand ved at sætte en helikopter i luften.
 
Nikolaj Broberg Vintheren forsvandt efter en bytur i Aalborg.
 
Det fortæller vagthavende ved Nordjyllands Politi Åge Petersen.
“Vi må jo sige, at med den tid der er gået, og den eftersøgning der har været på land, bliver vi nødt til at udvide eftersøgningen til fjorden.”
 
Åge Petersen fortsætter.
“Vi vil også bruge en båd til at se efter i fjordens indløb til Aalborg, om der skulle ligge et eller andet i vandet.”
 
Den 20-årige elektrikerlærling forsvandt efter en firmajulefrokost lørdag morgen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu