Helikopter skal overvåge olieudslip

24. januar 2012 09:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Helikopter skal overvåge olieudslip
Billede mangler

Klokken ni tirsdag morgen sendes en helikopter fra Søværnets Operative Kommando i luften over havnen i Sønderborg.
Den skal forsøge at skaffe myndighederne et overblik over omfanget af det olieudslip, som skete i havneområdet ved Sønderborg mandag aften.
“Vi har overvåget de flydespærringer, som blev at ud i går, hele natten. Helikopteren skal levere friske billeder af udslippets omfang, og så håber vi, at der ikke er mere olie,” siger indsatsleder Henrik Jacobsen fra Brand og Redning i Sønderborg til Newspaq.
I nat har det været umuligt at danne sig et overblik over udslippet på grund af mørket.
Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med efterforskningen af, hvor olien stammer fra. En tysk turist er tidligere blevet nævnt, som en mulig synder. Det ville indsatslederen dog ikke bekræfte.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu