Helle Thorning dropper 1. maj i Fælledparken

16. april 2013 06:00 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Helle Thorning dropper 1. maj i Fælledparken
Helle Thorning takker nej til 1. maj-arrangementet i Fælledparken. Hun tager i stedet til Jylland. Foto: Socialdemokratiet.

De danske arbejdere må undvære statsministeren i Fælledparken 1.maj, skriver dr.dk.

Helle Thorning-Schmidt (S) har nemlig besluttet at takke nej til at tale på den store scene.

Det falder forbundsformand i fagforeningen FOA, Dennis Kristensen for brystet. Han mener, det er dumt at statsministeren ikke udnytter 1.maj til at komme så bredt ud med sit budskab, som Fælledparken giver mulighed for.

»Hun må jo selv bestemme, hvor hun vil tale. Men jeg er godt nok overrasket over, at man fravælger den største forsamling på 1.maj,« siger Dennis Kristensen til DR Nyheder.

Det er første gang siden 2007, at statsministeren ikke dukker op i Fællesparken til 1. maj. Hun har i stedet valgt at tage til Jylland, hvor hun skal tale i både Aalborg og Aarhus.

Det ville dog have klædt Socialdemokraternes formand at være til stede i Fælledparken, hvor signalværdien på 1.maj er størst, mener BUPLs formand.

»Man kan ikke andet end at få den tanke, at det har noget at gøre med al den blæst, der har været omkring regeringen. Men det glæder mig da, at statsministeren kommer rundt i landet,« siger Henning Pedersen fra BUPL.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu